Børn og stress

Det er ualmindelig kortsigtet at behandle børn for stress.
De bliver indlagt og undersøgt for mavesmerter, hovedpine, koncentrationsbesvær, læsevanskeligheder og mange andre symptomer.
Det er værd at erindre, at symptomer er symptomer, fordi de er symptomer på noget. Ellers er det ikke symptomer.

Selvfølgelig skal børn med symptomer undersøges. I et vist omfang. Nemlig indtil vi er rimeligt sikre på, at symptomerne ikke er et signal om en truende legemsbeskadigelse, som der må gribes ind overfor.
At mavesmerterne ikke er blindtarmsbetændelse, at de ikke er tegn på nyresygdom. At hovedpinen ikke er symptom på meningitis eller hjernesvulst eller synsproblemer eller hørenedsættelse eller andet, der kan og skal gøres noget ved. At indlæringsvanskelighederne ikke skyldes en udviklingsforstyrrelse, der skal reageres på.

Det er udmærket, men når alle relev ante undersøgelser giver fine, normale resultater, der indikerer, at alt fungerer normalt, hva`så?
Det er utilfredsstillende for alle parter, når lægen slår ud med armene og med megen autoritet erklærer, at barnet er rask. For symptomer har de stadigvæk.
Børnene kan erklæres raske - teknisk set Men så har symptomerne også fået netop den opmærksomhed, disse kræver og vi kan gå videre.

Symptomerne er stadig signaler. De er bare ikke signaler om de velkendte, fysiske sygdomme, men signaler om noget andet.
De er signaler fra en indre skytsengel, der våger over børnene og giver dem signal om, at noget i deres liv er galt.

Og det er netop sådan, vi skal forstå stresssymptomer. Ikke som sygdom, men som en reaktion. Som en reaktion på en påvirkning, der er større, end barnet kan håndtere.
Denne reaktion kræver et opklaringsarbejde omkring årsagerne til signalet. Det kræver meget mere end en række undersøgelser.
Børn får ikke stress af sig selv. Det er noget, der opstår i en gensidig vekselvirkning mellem barnet og dets omgivelser. Derfor er håndteringen af disse stresssignaler og et fælles ansvar. Ingen af parterne kan løfte ansvaret alene.

Sygefravær - eller "bare" fravær?

Nyt syn på fravær?
Fravær kan reduceres med 50%.
Traditionelt kalder vi fravær for sygefravær. Fravær er mange ting. Det kan være en kronisk eller langvarig sygdom, der kræver voldsomt indgribende behandlinger. Det kan være en graviditet, der kræver fysisk ro og måske anden behandling. Men oftest er der tale om såkaldt klatfravær. Fravær af nogle dages varighed.
På grund af infektionssygdomme, tilskadekomster eller andre forbigående tilstande.
Eller som i de senere år på grund af stress eller lignende lettere, psykiske lidelser.
Dette "klatfravær" udgør ca 90% af fraværsdagene blandt medarbejdere og det angives nu, at 1/3 af fraværet skyldes stress. Det betyder, at de samlede omkostninger i Danmark beløber sig til omkring 13 mia kroner –

Vi har en ganske solid dokumentation for, at stress ikke blot i sig selv kan give ubehagelige symptomer, der fører til en sygemelding. Men øget stress rækker langt videre: Det giver hos øget modtagelighed for infektioner, hos andre giver det rygsmerter, hovedpine og meget andet.

En anden ting er, at tilbundsgående analyser af dette sygefravær viser, at der er store sociale variationer i fraværets omfang. Der er en social polarisering, således at visse jobtyper som pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale, sosu`er og ufaglærte ligger over gennemsnittet i sygefravær, mens faglærte, skolelærere, ledere, IT-medarbejdere og akademikere ligger under gennemsnittet.
Hvorfor det? Der er naturligvis forskelle i udsættelse for smitte, hårdt, fysisk arbejde – men ikke noget, der kan forklare udsving fra 70% over gennemsnittet til 70% under dette.

Der er gjort mange forsøg på at mindske dette sygefravær – med et vist held. Sygefraværet er gået ned på trods af, at vi formentlig har fået flere konstitutionssvage ud på arbejdsmarkedet.
Alligevel mangler vi arbejdskraft. Men i stedet for piske syge mennesker på arbejde skulle man hellere vende problematikken på hovedet:

Har vi det dårligt, når vi er syge – eller bliver vi syge, når vi har det dårligt?

Hvis det sidste er tilfældet, så er der meget fravær, der indeholder en skjult signalværdi. Et signal om, at der er årsager til fraværet, som lader sig identificere – og dermed har vi fået et redskab, der åbner for nye muligheder.
Hold op med at kalde det sygefravær. Sygefravær er en hellig ko, der kræver en lægeerklæring på 4. sygedag – oftest komplet værdiløs, spild af tid og mere en fastlåsning af en sygdomsrolle.
Stop dog disse sygemeldinger.
Det drejer sig om fravær og det er tilstrækkeligt. Det er et signal om at noget i denne medarbejders liv kunne bruge lidt mere opmærksomhed.

Vi har i virksomheden Corporate Care og Stressklinikken.dk arbejdet med disse forhold i en årrække og har gennemført forløb i offentlige og private virksomheder med den hensigt at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, gladere medarbejdere – samtidig med en øget effektivitet.
Vi har som målepunkter anvendt dels de ”hårde” data som sygefravær og personaleomsætning, dels ”bløde” data som måling af livskvalitet og arbejdstilfredshed.
Forløbene strækker sig over ½-1 år. Startende med at sikre opbakning fra ledelsen. Derpå gennemført testning af medarbejdere mhp selvvurderet helbred (Testen WHO-5) samt afdækning af den enkelte medarbejders oplevelse af udfordringer og ressourcer i arbejdslivet (Corporate Care`s LifeLog-Profil). Testsvaret indeholder bl.a. et ide-katalog til de enkelte arbejdslivstemaer med en række forslag til, hvad medarbejderen selv kan gøre ved de temaer, der opleves som udfordrende.
Herefter etablering af en hotline for ledere og HR-medarbejdere eller tilsvarende nøglepersoner, eventuelt specifik uddannelse af disse i håndtering af forhold omkring psykisk arbejdsmiljø, træning i kommunikation omkring sygefravær m.m.
Resultaterne af disse forløb har været
· Reduktion af fravær med ca. 50%
· Signifikant bedring af medarbejderes opfattelse af egen helbredssituation, bedømt ved WHO-5 test.