Nye EU-regler for behandling i udlandet

Jeg læser en masse bekymring fra læge- og politikerside over alle de danskere, der nu vil søge behandling i udlandet.
Men tænk over, at ordning gælder begge veje. Når vore ministre fortæller, hvor fantastisk et sundhedsvæsen, vi har, må vi da glæde os over de store strømme af udenlandske statsborgere, der nu vil søge til danske hospitaler og her blive behandlet hurtigt, moderne, effektivt.
Bare vi nu har kapacitet til det..

”survivors” after firing rounds - how handle?

It`s obvious that these survivors are in considerable risk of high stress level and that this condition lasts for several years.
It is likewise well known that firing rounds demand high attention from leaders. It is fully understandable that these leaders just after completion are tempted to lean back with sigh of relief.
BUT we know that such greater changes are considered the highest risk of organizational stress with all the unlucky consequences we know about.

Here is a piece of advice for leadership during and after the firing rounds:
· Attention to the increasing stress level must be top of your mind
· Be aware that your employees are in an emotional imbalance with activation of the
complete set of emotions.
o Guilt – Including “Survivor guilt” from not being fired..
o Feeling hurt which secondarily may lead to bitterness
o Fear which may lead to anxiety
o Melancholy which may lead to depression
o Anger which may lead to constant irritability.

SO:

· Create circumstances for your employees to talk about these emotional effects
· Arrange a “speakers corner”
· Hire some expert on stress to create a common language of stress and who can
· Provide the individuals with a bunch of stress-reducing initiatives.

The aim for these whole process is to create a collaboration between leaders and employees to establish a reasonable quality of work life balance – even after firing rounds.

Fyringer

Mange mennesker, der "overlever" en fyringsrunde, rammes af stress. Over alle de forandringer, der nu sker. Nye kolleger, andre ledere, nye omgivelser, frygt for fremtiden og måske nye fyringer - og mange andre ting.
Men oven i alt dette finder vi meget ofte en skyldfølelse over IKKE at være fyret.
Måske er din bedste ven blevet fyret og nu er det lige før, du skammer dig over stadig at have dit job.
Denne "Survivor Guilt" er en ren følelsesmæssig belastning, som mange holder for sig selv. Men følelsen er almindelig og det er vigtigt at få sat ord på de følelser, vi bærer rundt på i sådanne vanskelige tider.

Firing is risk factor for death from heart disease

A finnish study made by Vahtera et al. and published in 2004 states out, at among 22430 employees, who kept their job after downsizing of their company, the risk for dying from ischæmic heart disease was 50% higher during the next 7,5 years.
This xas the result of what is called minor downsizing 12-18% of the total staff.
Major downsizing (more than 18%) made the risk of heart-death rize to 70% during the 7,5-years period.

This is serious. A lot of companies are downsizing right now and personally I hold these companies responsible for taking very good care of their employees after a firing round.

Source: Vahtera et al. BMJ;2004:328:555-558

To be sound in mind and body is cool…

Dear children,

We experience something sinister right now. Rich and well educated people is more heakthy than poor and shorttime educated. In all areas of life. And similar pattern is found in children.

How early in life is this elimination race meant to start? We know that in the area of nutrition it takes place already during first year of life. In the area of smoking it takes place at 11-12 years. In the area of exercise it takes places at the same age and finally differences in alcohol consumption is separated a few years later.

What is really important is to make it attractive for children to be sound in mind and body. And this must take place BEFORE the children spread out in different lift style patterns.

So it must be done already in the pre-school ages. With motivation as dominate factor.: Sound in mind and body is cool…
With daily, organized excersize, with a substantial hot meal at noontime. With access to healthy food as fruit, water, vegetables during daytime..

IF we get this process started right on time, we have an opportunity to change the social polarization of health…

At lave nye vaner...

Hvorfor lykkes vort sundhedskampagner ikke bedre?

Jeg tror, vi skal arbejde meget, meget mere med menneskers MOTIVATION for andre deres vaner. Denne vane kunne være at ryge, at spise for meget, at påtage sig for meget arbejde, at være for stresset m.m.

Motivation er mange ting…

1. Den ydre motivation er, hvor lægen fortæller sin patient, at han risikerer hjertesygdom, lungesygdom og meget andet, hvis han fortsætter med sit stressede liv. – Det skal patienten så tro på.

2. Den negative motivation er den, hvor man vil ændre en vane for at undgå sygdom eller straf.

Denne ydre, negative motivation ser vi ofte i vore sundhedskampagner. Men prøv lige at tænke over, hvad det er for mentale billeder, disse motivationsformer tænder. De tænder et billede af hjertesygdom, af lungesygdom, af sygdom, af straf.
Men der findes også andre former, der nok er mere hensigtsmæssige:

3. Den indre motivation, hvor patienten tager en beslutning om at ændre denne eller hin vane. – Måske igen som negativ motivation for at undgå sygdom – men den helt store effekt opstår ved den indre,

4. Positive motivation:

”JEG har tænkt mig at ændre denne vane til ….., fordi jeg føler, at det vil føre mig i retning af noget, der er rigtig værdifuldt for mig…”
Eksempler: Det er vigtigt for mig at bevare min frihed hele livet til at bevæge mig, til at lege etc., - og det betyder, at jeg skal være sund, rask, ren indeni, at jeg skal leve et afbalanceret arbejdsliv etc.
De billeder, denne indre, positive motivation tænder, er virkelig attraktive. Det er frihed, lege, ren, sund o. lign.

Så hvis du finder denne din egen indre, positive motivation, er arbejdet med at ændre vaner halvvejs gjort..

Børn og stress

Det er ualmindelig kortsigtet at behandle børn for stress.
De bliver indlagt og undersøgt for mavesmerter, hovedpine, koncentrationsbesvær, læsevanskeligheder og mange andre symptomer.
Det er værd at erindre, at symptomer er symptomer, fordi de er symptomer på noget. Ellers er det ikke symptomer.

Selvfølgelig skal børn med symptomer undersøges. I et vist omfang. Nemlig indtil vi er rimeligt sikre på, at symptomerne ikke er et signal om en truende legemsbeskadigelse, som der må gribes ind overfor.
At mavesmerterne ikke er blindtarmsbetændelse, at de ikke er tegn på nyresygdom. At hovedpinen ikke er symptom på meningitis eller hjernesvulst eller synsproblemer eller hørenedsættelse eller andet, der kan og skal gøres noget ved. At indlæringsvanskelighederne ikke skyldes en udviklingsforstyrrelse, der skal reageres på.

Det er udmærket, men når alle relev ante undersøgelser giver fine, normale resultater, der indikerer, at alt fungerer normalt, hva`så?
Det er utilfredsstillende for alle parter, når lægen slår ud med armene og med megen autoritet erklærer, at barnet er rask. For symptomer har de stadigvæk.
Børnene kan erklæres raske - teknisk set Men så har symptomerne også fået netop den opmærksomhed, disse kræver og vi kan gå videre.

Symptomerne er stadig signaler. De er bare ikke signaler om de velkendte, fysiske sygdomme, men signaler om noget andet.
De er signaler fra en indre skytsengel, der våger over børnene og giver dem signal om, at noget i deres liv er galt.

Og det er netop sådan, vi skal forstå stresssymptomer. Ikke som sygdom, men som en reaktion. Som en reaktion på en påvirkning, der er større, end barnet kan håndtere.
Denne reaktion kræver et opklaringsarbejde omkring årsagerne til signalet. Det kræver meget mere end en række undersøgelser.
Børn får ikke stress af sig selv. Det er noget, der opstår i en gensidig vekselvirkning mellem barnet og dets omgivelser. Derfor er håndteringen af disse stresssignaler og et fælles ansvar. Ingen af parterne kan løfte ansvaret alene.